Anvend professionel uafhængig rådgiver

De spanske arveregler er meget forskellige fra de skandinaviske og arveafgifterne større, men lad det være sagt med det samme: Ved fornuftig planlægning er det muligt for udlændinge – uanset om de er residente i Spanien eller ej – både at skifte efter hjemlandets arveregler og at minimere de spanske arveafgifter.

Både i spansk og dansk arvelovgivning opereres med begrebet tvangsarv, der betyder, at afdøde i sit testamente kun kan disponere frit over en del af sin formue.

Der er på den anden side to afgørende forskelle mellem dansk og spansk arvelovgivning:

1. Når en spanier afgår ved døden, arver børnene ejendomsretten til fast ejendom i lige dele. Den efterladte ægtefælle ejer halvdelen af ejendommen, hvis vedkommende er indskrevet i skødet. Ægtefællens arv vil udgøre brugsret på livstid (kaldet uso-fructo) til den afdøde ægtefælles halvdel. Der opstår en situation, hvor ejendommen kun kan sælges, såfremt alle børn og længstlevende ægtefælle er enige herom. Længstlevende ægtefælle får bundet sin formue og kan ikke frit disponere uden aftale med børnene.

2. Begrebet ”at sidde i uskiftet bo” kendes ikke i den spanske arvelovgivning.

Når en udenlandsk statsborger afgår ved døden, vil skifte i Spanien imidlertid kunne ske efter statsborgerlandets arvelovgivning, såfremt det fremgår som et ønske i afdødes testamente eller begæres af arvingerne.

I praksis vælges denne model af alle udenlandske statsborgere. Det mest hensigtsmæssige er at oprette et spansk testamente, hvor der gives udtryk for dette ønske.

Arveafgifter skal dog altid betales i henhold til gældende lovgivning til Spanien.

Skifte i Spanien

I Danmark modtager arvingerne en indkaldelse fra Skifteretten med en dato for et bomøde. Sådan er det ikke i Spanien. Her skal skifte af et dødsbo ske på foranledning af arvingerne selv. Det gælder uanset om afdøde var resident eller ikke-resident, dvs. havde fast bopæl eller ej i Spanien.

I Danmark skiftes mange mindre boer af arvingerne selv, eventuelt med bistand af den lokale skifteret. I Spanien vil de fleste være nødt til at søge professionel bistand hos en advokat eller revisor til gennemførelse af skiftet, idet dokumentationskravene er anderledes og processen mere kompliceret.

Ved skifte i Spanien skal der præsenteres dødsattest, testamente samt certifikat for at det præsenterede testamente udtrykker testators sidste vilje og ikke er tilbagekaldt.

Såfremt der ikke foreligger et testamente, skal et arvelegitimationsbevis udarbejdes. Dette skal ske i afdødes retskreds eller for en notar i den kommune, afdøde tilhørte. Til brug herfor skal der foreligge dødsattest, arvingernes fødsels- eller dåbsattest, dansk skifteretsattest samt eventuel vielsesattest. Alle dokumenterne skal oversættes af en autoriseret translatør og legaliseres i det danske udenrigsministerium. Endvidere skal to vidner, der kendte afdøde, bevidne at arvingen/arvingerne (dem som påberåber sig at være det) er eneste arving/arvinger.

Det påhviler tillige arvingerne at dokumentere, at arven fordeles korrekt, dvs. at børn eller ægtefælle som minimum modtager den tvangsarv, de er berettigede til. Dette gøres ved at fremlægge lovudskrifter fra Justitsministeriet i Danmark, der bekræfter de danske arveregler, hvis der skal skiftes efter dansk ret.

Fremskaffelse af denne dokumentation er tidskrævende og forbundet med en del udgifter, så derfor anbefales det, at man sikrer en smidig bobehandling ved oprettelse af et testamente. (Indholdet af testamentet behandles i følgende afsnit.)

Når ovennævnte dokumentation foreligger, kan der fremlægges en opgørelse over boets aktiver og passiver. Dette sker sædvanligvis for en notar, der i Spanien har en anden funktion end i Danmark.

I Danmark er notaren en person, der bevidner, at det er hr/fru Jensen med det pågældende pas og personnummer, der aktuelt har underskrevet et testamente eller en fuldmagt. I Spanien har notaren tillige ansvaret for, at dokumentet forstås af den der underskriver det, samt at dokumentet i sin form overholder gældende spansk lovgivning. Der er således tale om en fra dansk ret forskellig funktion.

Hvad der skal skiftes i Spanien, afhænger af om afdøde var ikke-resident eller resident.

Ikke-residenter:

Var afdøde ikke-resident, skal boet alene skifte aktiver beroende i Spanien, såsom fast ejendom, bil og indestående i spanske pengeinstitutter. Samme aktiver skal tillige skiftes i hjemlandet sammen med de der beroende aktiver. Der vil dog være modregningsret for betalte spanske arveafgifter i den samlede danske boafgift. I praksis ses det, at nogle arvinger vælger at holde de to skifter separat, men det er ikke den korrekte fremgangsmåde.

Residenter:

Efter folk, der var skatteresidente i Spanien ved dødsfaldet, skal skiftet omfatte alle aktiver, uanset hvor i verden disse befinder sig, herunder fast ejendom, livsforsikringer, pensionsopsparinger, biler, værdifuldt indbo, antikviteter, værdipapirer, indestående i banker mv. Dette benævnes globalt skifte.

Fast ejendom i Danmark samt virksomheder med fast driftssted i Danmark skal både medtages ved skifte i Spanien og i Danmark. Den arveafgift (i Danmark hedder det boafgift) der betales i Danmark, kan der gives nedslag for i Spanien. Dette benævnes modregningsret eller lempelse for afgift. Fristen i Danmark er her seks måneder fra arvingen får kendskab til arven.

Ejede afdøde et dansk selskab, der er ejer af en erhvervsvirksomhed, skal dette selskab ikke medtages ved skifte i Danmark. Afdødes aktiv (værdipapirer i form af anparter eller aktier) er omfattet af skiftet i Spanien på samme måde som andre værdipapirer.

Værdiansættelsen af de enkelte aktiver er nærmere behandlet i afsnittet om spanske arveafgifter.

Er der tale om et tilfælde, hvor afdøde var fraflyttet Danmark, men tilknytningen til Danmark ikke kan dokumenteres at være ophørt (enten fordi den pågældende ikke havde tilmeldt sig folkeregistret i Spanien, eller ikke opholdt sig længe nok i landet til at blive skatteresident) kan boet henvises til skifte i Danmark. Henvisning sker efter anmodning til Justitsministeriet i Danmark.

Testamente

Det er en hovedregel for udlændinge, der bosætter sig i Spanien eller køber fast ejendom i landet, at de bør have et testamente. Der kan være tale om et testamente oprettet i Danmark eller Spanien, men da et spansk skifte smidiggøres af tilstedeværelsen af et spansk testamente, anbefales det at man har et sådant.

Hvis afdøde har et gyldigt dansk testamente, skal originalen legaliseres og oversættes af en autoriseret translatør til brug for et skifte i Spanien. Endvidere skal der fremlægges en erklæring fra testamentsregistret på, at dette er afdødes testamente. Omkostningerne herved overstiger som regel omkostningerne ved oprettelse af et spansk testamente.

Hvis ikke-residenter opretter et spansk testamente, der omfatter aktiver i Spanien, kan dette lægges til grund for skiftet i Spanien. I denne situation kan man udmærket bevare sit danske testamente – men pas på, at der ikke opstår modstridende bestemmelser de to testamenter imellem. Oprettes det spanske testamente med bistand af en advokat, vil denne sikre, at dette ikke sker.

For skatteresidente kan det anbefales at oprette et spansk testamente, hvor alle tidligere testamenter tilbagekaldes, og man træffer bestemmelse om alle aktivers fordeling.

Husk som anført i foregående afsnit, at der stilles store krav til identifikation af arvinger og berettigelsen af krav i et spansk bo, såfremt der ikke er oprettet testamente.

Testamentets indhold

Testamentet – dansk eller spansk – bør altid være individuelt udformet under hensyntagen til testators særlige forhold.

Uanset om der er tale om et spansk testamente, kan en dansk statsborger i testamentet bestemme, at der ønskes skiftet efter danske arveregler. Som nævnt i dette kapitels indledning, benytter danske testatorer sig næsten altid af denne mulighed.

Testamentet bør indeholde følgende oplysninger om arvingerne:

Deres relation til afdøde, dvs om der er tale om nær familie (tvangsarvinger), andre beslægtede, adoptivbørn eller venner. Der bør opgives arvingens fulde navn (ikke blot ”min søn Søren”), tillige med arvingens personnummer og adresse på tidspunktet, hvor testamentet underskrives.

Hvis testamentet indeholder disse data, kan arvingerne nemt identificeres, og disse vil normalt blive udlagt som arvinger. Disse data anvendes ligeledes til beregning af arveafgift. Endvidere skal testamentet naturligvis indeholde testators ønsker om arvens fordeling, under skyldig hensyntagen til de begrænsninger som lovgivningen fastsætter.

Man skal være opmærksom på at et testamente, dansk eller spansk, hvor testator bevidst undlader at nævne en tvangsarving, kan kendes ugyldigt, hvis den pågældende arving anlægger sag med påstand herom ved domstolene.

Hvis der er arvinger, hvis personlige data man ikke kender, og som man ikke kan komme i kontakt med, bør dette nævnes i testamentet.

Der er endvidere en række spørgsmål, der skal behandles i forbindelse med oprettelsen af et testamente, hvor man har bestemt at der skal ske skifte efter dansk lovgivning:

Hvis der er tvangsarvinger, er spørgsmålet om disse skal arve alt hvad der efterlades, eller kun den del, loven angiver som tvangsarv. (Bemærk, at de danske regler om tvangsarv er ændret fra 1. januar 2008. Se følgende afsnit om ”Danske arveregler og uskiftet bo”.) Man har dermed mulighed for at indsætte andre arvinger til den resterende arv, kaldet friarven.

Det er en god ide at vurdere, hvorvidt man mener arvingerne kan blive enige om fordelingen af arven, eller om der skal udformes særlige lister i testamentet over aktivernes fordeling. Hvem skal arve sølvtøjet? Ofte opstår der netop uenighed om fordelingen af indbo og smykker.

Det kan f.eks. overvejes at give en arving retten til at arve fast ejendom i Spanien, og en anden sommerhuset i Danmark. Dette kaldes udtagelsesret. Det er i den forbindelse hensigtsmæssigt at oplyse, hvordan ejendommen skal vurderes ved skiftet. Skal de spanske skattemyndigheders skattemæssigt laveste anerkendte værdi lægges til grund, eller en mæglers vurdering?

Særligt i de tilfælde, hvor der er særbørn (dvs. børn, der ikke er født i ægteskabet) kan det være af stor betydning, om disse vil give arveafkald til fordel for længstlevende ægtefælle, og om allerede afgivne arveafkald eventuelt kan blive tilbagekaldt eller er uigenkaldelige. Særbørn har ret til at kræve skifte.

Et testamente bør med mellemrum vurderes med henblik på at undersøge, om det stadig er udtryk for, hvad man ønsker.

Mange danskere med fast ejendom i Spanien er i besiddelse af ældre spanske ”standard-testamenter”, oprettet på opfordring af ejendomsmægleren eller gode venner, der selv havde et sådant testamente liggende i skuffen. Mange af disse testamenter omfatter ”alle aktiver man måtte efterlade sig i Spanien” og har ofte et indhold, der reelt er værdiløst for den efterladte ægtefælle eller andre ved skifte. I værste fald er de i modstrid med et testamente oprettet i Danmark.

Gensidige testamenter

Der kan ikke oprettes gensidige testamenter i Spanien, så ægtepar eller personer, der lever i registreret partnerskab, skal oprette hver sit testamente. Danske gensidige testamenter er imidlertid gyldige ved skifte i Spanien.

Oprettelse af spansk testamente

Oprettelsen af et spansk testamente sker for en notar. Notaren beregner sig normalt ca. 70 €, og advokatomkostninger udgør normalt mellem 250 og 300 € pr. testamente, afhængig af testamentets omfang og den medfølgende rådgivning. Efter loven skal testator forstå indholdet af testamentet. Det anbefales at lade teksten udarbejde på dansk, og først når man har gennemarbejdet indholdet, lade dette oversætte til spansk. De testamenter, der nu oprettes i Spanien for notaren, vil altid indeholde en oversættelse til testators sprog. Herved undgås misforståelser, og arvingerne kan umiddelbart forstå testamentets indhold.

Oversætteren skal tillige underskrive testamentet og bekræfte, at oversættelsen er korrekt.

Danske arveregler og uskiftet bo

Som nævnt er hovedreglen, at skifte i Spanien efter en dansk statsborger kan ske efter den danske arvelovs regler, hvis dette enten er anført i afdødes testamente eller påberåbes af arvingerne.

Den væsentligste forskel mellem Spaniens og Danmarks lovgivning er, at efter de danske regler kan en efterladt ægtefælle hensidde i uskiftet bo efter førstafdøde. I den forbindelse skal man bl.a. være opmærksom på følgende forhold:

Havde afdøde særbørn, kan disse enten acceptere, at den efterladte ægtefælle hensidder i uskiftet bo, eller de kan kræve at skifte gennemføres, så de modtager deres arv.

Særbørns arvelod kan i et testamente anføres til at omfatte tvangsarven efter de til enhver tid gældende danske regler, og herved begunstiges ægtefællen mest muligt.

Hvis der ikke oprettes testamente, vil børnene ved skifte i 2007 arve 2/3 og ægtefællen 1/3. Ved oprettelse af testamente kan ægtefællen tillægges friarven, så arven vil udgøre 2/3 til ægtefællen og 1/3 til børnene til deling. Bemærk som anført nedenfor i afsnittet ”Ny dansk arvelov”, at denne fordeling ændres pr. 1. januar 2008. Herefter vil der uden testamente tilfalde børnene halvdelen af boets aktiver, mens den anden halvdel vil tilfalde ægtefællen. Hvis man opretter testamente, kan fordelingen ændres til henholdsvis 1/8 og 7/8 af afdødes formue.

Alle arvinger, men oftest særbørn, kan give uigenkaldeligt arveafkald mod at få udbetalt arveforskud. På denne måde er længstlevende sikret at kunne bevare rådigheden over de fælles aktiver.

En anden mulighed består i at særbørn for en notar giver tilsagn om, at længstlevende kan hensidde i uskiftet bo mod at blive indsat uigenkaldeligt i dennes testamente.

Bemærk, at udskydelsen af skiftet efter danske regler ikke medfører en tilsvarende udskydelse med betalingen af arveafgifter til Spanien. Disse skal deklareres og betales senest seks måneder efter dødsfaldet. (Læs nærmere herom i afsnittet om ”Arveafgifter”.)

Ny dansk arvelov

Der er vedtaget en ny dansk arvelov, som træder i kraft den 1. januar 2008.

Efter de nye regler nedsættes tvangsarven efter en ugift til ¼ af testators formue. Testator kan således råde over 3/4 af sin formue.

Et barns arv kan begrænses til 1.000.000 kr. (pristalsreguleret). Dette medfører, at man hvis man ejer store formuer, kan man yderligere begrænse børnenes arv i forhold til deres tvangsarv.

Er man gift med fælleseje, vil ægtefællen efter den nye lov kunne få 15/16 af hele boets aktiver, mens børnene skal dele 1/16.

Alle oprettede testamenter bevarer deres gyldighed.

Da der er tale om flere væsentlige ændringer, anbefales det, at man gennemgår sit testamente for at se, om det man har ønsket er i overensstemmelse med de nye regler. De fleste testamenter indeholder en bestemmelse om, at der skal skiftes efter den til enhver tid gældende lovgivning.

I den nye lov præciseres det, at alle fravigelser indskrives i testamentet. Det er ikke nok at skrive, at en arving skal arve mindst muligt, men det skal f.eks. anføres at tvangsarvingen skal arve 1.000.000 kr. (pristalsreguleret efter loven).

Arveafgifter

Reglerne for arveafgiftens størrelse varierer fra autonomstat til autonomstat inden for Spanien og er under stadig forandring. De følgende grundregler gælder for Andalusien.

En ægtefælle, der vælger at sidde i uskiftet bo efter danske arveregler, betaler arveafgift efter tabellen i SKEMA 1.

Fra arven trækkes et bundfradrag på ca. 16.000 € (15.956,87 €). Hvis boet skiftes mellem flere arvinger, opnår hver arving et fradrag på 15.956,87 €.

Tabellen gælder for arv i lige linie, dvs. børn og disses arvinger, og mellem ægtefæller. Der kan blive tale om tillægsafgifter, hvis arvingerne er fjernere slægtninge eller andre begunstigede, eller hvis de er formuende.

Registrerede parforhold sidestilles nu arvemæssigt med ægteskab.

Der gælder særlige regler for den del af arven, der udgør en fælles bolig eller erhvervsvirksomhed, hvis afdøde og den efterladte ægtefælle eller nærtbeslægtede arving er residenter.

I de fleste spanske regioner kan afgiften af de første 122.600 € i disse tilfælde nedsættes med 95 pct. Der svares således kun afgift af 5 pct. af denne del. I Andalusien er de tilsvarende satser 99,99 pct. og 120.000 €.

Det forudsætter i visse tilfælde, at ejendommen eller virksomheden beholdes af arvingen i minimum ti år efter skiftet. I modsat fald kan en forholdsmæssig efterregulering af arveafgiften finde sted i forbindelse med salget af ejendommen/virksomheden.

Der findes herudover en række muligheder for nedsættelse af arveafgiften i særlige situationer, f.eks. hvis arvingen er invalid, hvis arvingen er under 21 år, eller hvis arvingen har haft domicil sammen med afdøde i en årrække.

Værdiansættelse af afgiftspligtige aktiver

Ved værdiansættelsen antager myndighederne som udgangspunkt at den værdi, arvingen selv oplyser i arveudlægsskødet, er gældende. Afgiftsmyndighederne kan imidlertid tilsidesætte ansættelserne, såfremt de ikke følger nedenstående regler:

Fast ejendom

Fast ejendom fastsættes til den højeste af to værdier: skødeprisen eller markedsprisen. Hvis der er flere arvinger, er det ofte hensigtsmæssigt at indhente en uvildig vurdering (på spansk ”tasación”) og lægge denne til grund for værdiansættelsen.

Vær opmærksom på, at myndighederne har et godt kendskab til ejendomspriserne i de enkelte områder. I praksis vil en påklage over værdiansættelsen af en ejendom være ledsaget af en vurderingsrapport. Arvingerne kan herefter fremsende en indsigelse, ofte med meget kort frist, og indhente en ny vurdering. Opnår man ikke enighed, kan der i fællesskab udpeges en ny taksator, og dennes vurdering er endelig.

Hvis arvingerne har angivet en værdi, der betyder, at afgiften efter påklage bliver forhøjet med mere end 50 %, kan afgiftsmyndigheden i princippet overtage ejendommen til den angivne lave værdi – så pas på!

Personlige ejendele

Almindeligt indbo, beklædning, personlige effekter m.v. fastsættes til 3 % af ejendommens værdi, uanset den faktiske værdi.

Særligt indbo

Særligt indbo som antikviteter og kostbare malerier ansættes til skønnet markedsværdi eller vurderes af at auktionshus.

Biler og lystbåde

Biler indgår til markedsværdien ifølge de tabeller, skattemyndigheden årligt udsender over brugte bilers værdi. Lystbåde vurderes af en forhandler.

Bankkonti

Indestående på bankkonti bekræftes med en af banken attesteret saldoopgørelse.

Værdipapirer

Værdipapirer medregnes til markedsværdien på dødsdagen, opgjort af bank eller forvaltningsinstitut.

Kapital- og rateforsikringer

Kapital- og rateforsikringer medregnes til tilbagekøbsværdien efter fradrag af eventuelle lokale skatter.

Fradrag

Begravelsesomkostninger både i Spanien og Danmark, forfalden skyldig skat samt dokumenteret gæld kan fratrækkes i afgiftsgrundlaget. Udgifter til bobehandling er derimod ikke fradragsberettigede.

Frist for betaling af spansk arveafgift

I Spanien skal arvingerne lade udarbejde og underskrive et arveudlægsskøde senest seks måneder efter dødsfaldet, og samtidig betale arveafgifterne.

Det er dog muligt i de første fem måneder efter dødsfaldet at ansøge om udsættelse i yderligere 12 måneder, såfremt der foreligger væsentlige uafklarede spørgsmål i forbindelse med udarbejdelsen af boopgørelsen. Dette kræver, at der enten foreligger skiftefuldmagt fra alle arvingerne, eller at disse er enige om at søge udsættelse ved fælles henvendelse. Arvemassen skal være bekendt, således at der kan angives anslåede værdier for boets aktiver.

I Danmark er fristen for indsendelse af boopgørelse ved privat skifte seks måneder, og 15 måneder for boer der behandles af en bobestyrer.

Forældelsesfrist

Forældelsesfristen for betaling af arveafgifter i Spanien er fire år fra fristens udløb, dvs. fire et halvt år fra dødsfaldet. Nogle arvinger spekulerer i denne regel ved ikke at skifte et bo før efter denne periodes udløb.

Dette kan lade sig gøre, idet det som tidligere nævnt er arvingerne selv (ikke som i Danmark myndighederne), der skal tage initiativ til at skifte foretages.

Denne metode kan dog ikke anbefales. Hvis afgiftsmyndigheden senere kan godtgøre, at dødsfaldet var arvingerne bekendt, og der er tale om bevidst unddragelse, vil afgiften kunne forhøjes med minimum 25 pct, og der kan i tillæg hertil blive tale om en betydelig bøde.

Det ses også, at man venter med at skifte en ejendom i Spanien til den længstlevende af forældrene er afgået ved døden. Man skal her være opmærksom på, at der i denne situation skal ske et dobbeltskifte, dvs. først efter den først-afdøde og derpå efter den sidst-afdøde. Hvis der er mere end fire et halvt år imellem forældrenes død, vil arveafgifterne efter først-afdødes bo være forældet. Men i praksis er der ofte betydelige vanskeligheder med at fremskaffe den nødvendige dokumentation til skiftet efter en person, som måske har været død i 10-15 år eller mere. Af denne grund kan fremgangsmåden derfor heller ikke anbefales.

Minimering af arveafgifter gennem arveplanlægning

Mange skandinaver opnår en betydelig indkomstskattelettelse ved en permanent flytning til Spanien, men overraskes til gengæld af arveafgifterne, der er en del højere end i hjemlandet.

Ofte er den største del af formuen placeret i boligen. For at imødegå at arveafgiften slår fuldt igennem på denne del af formuen, ses blandt andet følgende løsninger anvendt:

1. Forældrene overdrager i live ejendommen til børnene. Omkostningerne herved udgør normalt omkring 10 pct. af skødeprisen, der skal sammenlignes med den forventede besparelse af arveafgiften. Hvis denne model kombineres med en livsvarig boligret til sælgerne, kan ejendommen overdrages til en pris under den aktuelle markedspris, idet der er tale om en overdragelse af ejendomsretten, men ikke brugsretten. Brugsrettens indehaver forpligtes til fortsat at afholde alle faste udgifter. Betaling for ejendommen skal dokumenteres, f.eks. ved bekræftede certifikater for bankoverførsler i Danmark, der er oversat af en autoriseret translatør. Overdrages ejendommen som en gave til børn eller andre, skal der betales gaveafgift efter samme afgiftstabel som ved arv.

2. Ejendommen belånes i forbindelse med anskaffelsen. Det vil herefter alene være forskellen mellem ejendommens handelsværdi og hypoteklånet på dødsdagen, der skal afgiftsberigtiges.

3. Placering af frie midler i visse typer af kapitalforsikringer. En kapitalforsikring kaldes også for en ”insurance-wrapper”, idet den anvendes til at ”pakke” værdipapir-depoter, hvorved de kommer under andre juridiske skatteregler. Ved binding af kapitalen på særlige vilkår kan denne del af formuen holdes ude af såvel formuebeskatningen som arveafgiften. Den del af formuen, der er placeret i kapitalforsikringer, skal ikke medtages i formueopgørelsen, så længe der ikke sker udbetaling fra ordningen. Man kan endvidere indsætte begunstigede i en kapitalforsikring. Kapitalforsikringen skal herefter ikke medtages i skiftet, og de begunstigede kan overtage kapitalforsikringen og den formue den repræsenterer, uden at betale arveafgift. Det forudsætter at den/de begunstigede ikke er skatteresidenter i Spanien. På dette område tilrådes nærmere rådgivning af en forsikringsrådgiver, revisor eller advokat.

Danske ægtepagter

En ægtepagt er en aftale oprettet mellem ægtefæller, der ikke ønsker, at der skal være fælleseje. Ægtepagten kan indgås før eller under ægteskabet. Den anvendes oftest, hvis der er stor forskel på den formue, de to ægtefæller hver især medbringer i ægteskabet, eller hvis der er særbørn.

En del danskere har oprettet ægtepagter i Danmark eller i Spanien i forbindelse med permanent flytning til Spanien. Danske statsborgere kan under ophold i udlandet oprette ægtepagt, der registreres i Danmark.

Ægtepagter med skilsmisse-særeje har ingen betydning for størrelsen af arveafgiften, idet fordelingen bliver den samme som uden ægtepagt. Hver ægtefælle ejer halvdelen af det samlede bo, og der betales arveafgift af denne halvdel ved dødsfald.

Ved ægtepagter med fuldstændig særeje kan dødsfaldet derimod medføre en forøget afgiftsbetaling, idet skiftet skal omfatte alle afdødes aktiver, og der ikke sker overførsel af halvdelen til længstlevendes bodel.

Ægtepagter indgår i skiftet, og det kan anbefales at revidere disse samtidig med en revision eller oprettelse af testamente.

SKEMA 1

Arveafgifter i Andalusien

Afgiftsgrundlag Afgift		Marginal afgiftsprocent
Euro	Euro
0	0	7,65 %
9.993	611	8,50 %
15.981	1.290	9,35 %
23.968	2.037	10,20 %
31.956	2.852	11.05 %
39.943	3.735	11,90 %
47.931	4.685	12,75 %
55.918	5.704	13,60 %
63.906	6.790	14,45 %
71.893	7.944	15,30 %
79.881	9.166	16,15 %
119.758	15.606	18,70 %
159.635	23.063	21,25 %
239.389	40.011	25,50 %
398.778	80.655	29,75 %
797.555	199.291	34,00 %

Eksempel:

To børn arver efter den længstlevende af deres forældre en ejendom i Spanien til en nettoværdi af 200.000 €, efter at eventuelle hypoteklån er modregnet i værdien. Hver arving arver således 100.000 €. Inden tabellen tages i anvendelse, fratrækkes bundfradraget på 16.000 €. Der skal herefter betales arveafgift af 84.000 €, kaldet afgiftsgrundlaget. Af tabellen fremgår, at der af de første 79.881 € skal betales 9.166 €. Af de resterende 4.119 € op til 84.000 € skal der betales 16,15 %, svarende til 665 €. Den samlede arveafgift pr arving bliver således 9.166 + 665 € , i alt 9.831 €.